Første dage i Fayum

Fordømt, mit internet er ustabilt og langsomt og til tider helt umuligt – som det meste andet her i Ægypten. Derfor har det været…lad os bare sige vanskeligt at få postet noget her på bloggen, men nu prøver jeg igen, med et lille indlæg.

Mine første…lad mig se…19 dage i Ægypten (puha tiden går hurtigt) er gået godt.

Vi ankom i fin stil, og hvor var det dog dejligt at kunne flyve direkte, så man slipper for de der frygteligt lange mellemlandinger. For selvom lufthavnen i Wien er en dejlig lufthavn, så er det lidt trættende at være på farten i 7+ timer.

Da vi landede gik alt ting godt, hotellets chauffør hentede os og vi fik vores værelser. Min fod var dog ikke helt tilfreds med det der flyvning, for den besluttede sig halvvejs for at svulme op som en croissant i en kop kakao, men det ordnede en god nats søvn heldigvis.

Vi blev hentet af projektets altmulig mand/chauffør/… Hamam, aftenen efter ankomsten til Cairo. Her fik vi også mødt flere af de andre fra udgravningen der skulle med til Fayum.

Kørende igennem den ellers så velkendte del af Fayum, var det klart at der var mange ting der have ændret sig. Ikke nok med at der var skudt en masse nye huse og et par cafeer op rundt omkring, men vores forfærdelige smalle grussti, som var i fare for at kollapse hvert andet øjeblik, var blevet asfalteret… Bevares der er dog stadigvæk ca. 500 m der ikke lige har fået asfalt, men alligevel…det er stort det her.

Da vi kom til lejren, var den også forandret, en høj mur var blevet bygget rundt om hele komplekset, og for enden af vores gård var der blevet bygget 7 rigtig pæne værelser. Jeg valgte dog et telt, for jeg kom bevæbnet med myggenet og dejlig sovepose.

Det ægtepar der hygger om os, har siden 2010 fået endnu en lille dreng, Mohammad (Momo), og han er mega nuttet. Deres ældste Said er begyndt i skole, så vi øver engelske gloser med ham hver dag.

Dagene i felten tager hinanden, men det går godt. Jeg graver som lovet i kornmagasinet (vi har dog ikke fundet noget korn, men alt muligt andet). I år graver vi i tre rum lige vest for udgravningen i 2010. Da vi kom på siten, opdagede vi at der havde været røvere. I det bagerste af de uudgravede rum, havde de gravet ned i et af hjørnerne, og trukket en stor kværnsten op. Det er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig og irriteret over, da der er stor sandsynlighed for at det ellers ville have været den første kværnsten vi havde fundet in situ. ØVbøv siger jeg bare!

Min ankel brokkede sig en del den første uges tid, og jeg havde da også en dag hvor jeg blev nød til at blive hjemme, men siden da har den ikke rigtigt bøvlet. Det er som om alt det gåen i sand har været godt for den, dejligt!

Nu poster jeg lige det her – hvis den gider – og vender stærkt tilbage med mere nyt fra vestfronten J